Matador
Tante Berlinger

En hund efter rampelyset

 

Af Elisabeth Lumby

Felix fra Dragør har stor succes som grisehandlerhunden Kvik i musicalen »Matador«. Han er vild med at optræde og er ikke til at drive hjem fra Operaen efter forestillingen, som han allerede har tilført sit personlige præg.


Han er kun 17 måneder gammel, men færdes allerede scenevant i Operaen, hvor han har en meget vigtig rolle i sæsonens mest omtalte forestilling, hvis koreografi han har forbedret lidt, selvom det kun er et par uger siden, der var premiere.

»Ja, han er begyndt at nappe efter Tommys fødder, men det synes Tommy er sjovt og spiller selv op til det,« siger nogle af hans medspillere.

Forestillingen er »Matador«, Tommy er Tommy Kenter, der har rollen som grisehandler Larsen, og den unge shooting star er den sort-hvide glathårede fox terrier Felix, der spiller Kvik.
Han er castet til rollen og trænet til den af dyreadfærdsspecialisten Anette Røpke, der havde et møde med ham inden eftermiddagsforestillingen i går for at se, om han havde fået nogle unoder, der skulle pilles ud af ham.

Men der skulle bestemt ikke gøres noget ved Kviks interesse for grisehandlerens fodtøj, ligesom det også kun er en gevinst for forestillingen, at han er begyndt at gø, når tyskerne kører ud af Larsens gårdsplads med grisehandleren.

Felix - han ved forhåbentlig ikke, at det betyder kat på latin - er opdrættet af Majbritt Schrøder, Kennel Jemo-Spot på Falster, der er en af de få herhjemme, der har sort-hvide fox terriers.

»Det var egentlig Majbritts egen hund, der skulle have haft rollen og i givet fald være indlogeret hos Bodil Udsen for ikke at skulle rejse frem og tilbage mellem Falster og København, men så kom hun i tanker om, at den havde en kuldbroder på Amager,« fortæller Anette Røpke.

Her bor den hos Christina og Mikkel Thomasen, der straks slog til, da Felix blev tilbudt rollen.

»Selvom det er en meget ung hund, var jeg ikke i tvivl om, at han ville være god, for han er meget læringsintelligent, meget lydighedsintelligent og meget arbejdsintelligent,« siger Anette Røpke, der har brugt den internationale shapingtræning med en lille metalklikker i hånden til at lære Felix kommandoerne sit, giv pote, dæk, at sidde på skødet af Tommy Kenter og at danse rundt om ham.

Og så naturligvis en af forestillingens mest elskede hundekunster: »Det er en tysker. Det er en dansker,« hvor det som bekendt er den sidste, der giver ret til en godbid.

»Den havde vi nu allerede lært ham, det skal en fox terrier kunne. Vi sagde bare: Det er en FCKer, det er en Brøndbyer, men det blev ændret til tysker og dansker,« fortæller Christina Thomasen, der har trænet videre med ham og også lært ham at lyde navnet Kvik.

»Han har været hjemme privat hos Tommy for at de kunne lære hinanden at kende, og selvom scenen er skrå, står han sikkert på den med alle fire poter. Normalt smører jeg Coca-Cola på hundepoter, hvis de ikke skal glide, men det kan jeg ikke her, for så risikerer vi, at danserne glider på scenen,« forklarer Anette Røpke, der skal re-træne ham, når »Matador« tages op igen efter sommerpausen.

Vild med at optræde

Felix har hurtigt vænnet sig til det skarpe lys, den høje musik og de mange mennesker og er vild med at optræde. Han har fået sin egen hundepasser, en anden statist, der tager sig af ham, når han ikke er på scenen, under den tre en halv time lange forestilling. De deler også garderobe.

»Felix elsker at optræde, han er faktisk ikke til at hive hjem om aftenen. Han får samme honorar som de andre statister, nemlig 600 kr. pr. fremmøde. Desværre har han ikke frikort, så det betaler vi topskat af,« siger Christina Thomasen, der dog med glæde tager besværet for at give Felix hans velfortjente plads i rampelyset.

 

Jema spot felix som matadors kvik med Tommy Kenter

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.10 | 21:52

Hej
Mine forældre har haft Mixi-snøvsen og nugi mede fra here. De ønsker sig en ny igen. Hvornår er de klar!?

...
08.06 | 20:09

Hejsa.. har i flere hvalpe til salg, eller har i nogle hvalpe der er på vej?
Mvh marianne

...
02.06 | 11:14

Hold da op han er flot, jeg har sagt farvel til min 14 år gamle labrador for 1,5 måned siden. Tænker på at få en mindre hund næste gang. Måske en glathåret Fox.

...
15.04 | 15:07

Falster., og så må der være spørgsmål om racen, Der skulle være det næste spørgsmål VH Majbrit

...
Du kan lide denne side